VIGTIGE KONTAKTNUMRE: Problemer med TV-signalet, Tlf.: 7587 2144 | Problemer med Bredbånd el. Telefoni, Tlf.: 7070 4040 ..... Læs mere

Nu får YouSee og Telmore-kunder adgang til +100 radiostationer

I en pressemeddelelse fra YouSee, hedder det:

YouSee og Telmore-kunder har allerede ubegrænset adgang til millioner af musiknumre, men nu er musiktjenesterne klar til det næste skridt i samarbejde med mereRadio, som åbner op for 107 radiostationer i de velkendte apps YouSee Musik og Telmore Musik

Med YouSee Musik og Telmore Musik har de to selskabers mobilkunder allerede ubegrænset adgang til musiknumre og playlister uden reklamer, men nu får de hundredtusindvis af brugere af de to tjenester adgang til 107 radiostationer, gennem et nyt samarbejde med mereRadio.Den danske radioindustri står bag mereRadio og tilbyder radiostationer fra hele landet – lige fra Radio Limfjord til The Voice og P4.  

Disse stationer er nu blevet tilgængelige for YouSee og Telmore-kunder, og Ole Jørgen Torvmark, landechef for Radioplayer Denmark F.M.B.A, der driver mereRadio,er glad for det nye samarbejde: 

 ”Hos mereRadio arbejder vi for at sikre offentligheden nem adgang til danske radiostationer på digitale platforme samlet ét sted. Derfor er vi meget glade for det nye samarbejde med Nuuday, som betyder, at vi nu kan levere mere end 100 radiostationer direkte til YouSees og Telmores kunder.” 

Hele kundens musikunivers samlet ét sted 

YouSee og Telmore har allerede integreret mereRadios stationer direkte i deres musik-apps, og gjort det muligt at tilføje de sange, brugeren hører i radioen, direkte til en given playliste. Førhen kunne YouSee og Telmores kunder kun streame radiostationer fra DR og Bauer, men nu er der åbnet op for et væld af nye kanaler. Dermed bliver musikstreaming og radiolytning samlet ét sted for brugerne, og det forstærker yderligere den gode kundeoplevelse, lyder det: 

Gennem vores nye samarbejde med mereRadio giver vi kunderne en endnu bedre oplevelse, hvor alt i deres musikunivers er samlet ét sted. Det er jo ingen hemmelighed, at man kan høre radio alle mulige andre steder, men det gør en kæmpe forskel for vores brugere, at de kan tilgå det hele i den samme app med det samme abonnement. Og så synes vi også, det er ret fedt, at man med det samme kan tilføje det nye radiohit til sin egen playliste.” udtaler Christian Morgen, CEO hos YouSee 

Om mereRadio  

mereRadioer en del af Radioplayer Worldwide og er et partnerskab mellem Storbritannien og de resterende medlemslande, som bl.a. tæller Tyskland, Irland, Norge, Danmark mm. mereRadio samler alle danske radiostreams og podcasts i en og samme brugergrænseflade og tilbyder mere end +100 radiokanaler og podcast. 

Helt centralt for Radioplayer Worldwide er, at alle lande deler samme teknologisk platform, men at platformen alligevel er unik for hvert land. Det betyder blandt andet, at hvert medlemsland bevarer kontrol over indhold.  

Om YouSee Musik og Telmore Musik

YouSee Musik og Telmore Musik appen kan downloades til din mobiltelefon og tablet, så du altid kan høre mere end 75 mio. musiknumre og radiokanaler på farten. Du kan også lytte til YouSee Musik og Telmore Musik fra din computer gennem din internetbrowser. Med musiktjenesten får du: 

  • Ingen reklamer 
  • Høj lydkvalitet 
  • Nye hits fra de største kunstnere 
  • Personlige anbefalinger 
  • Stort udvalg af danske radiokanaler 
  • Opret dine egne playlister 
  • Overfør dine playlister fra Spotify og andre populære streamingtjenester 

Læs mere om YouSee Musik her: Mobilabonnement med musik hos YouSee, og Telmore Musik her: Mobilabonnement med musik » 75+ mio. musiknumre | Telmore