VIGTIGE KONTAKTNUMRE: Problemer med TV-signalet, Tlf.: 7587 2144 | Problemer med Bredbånd el. Telefoni, Tlf.: 7070 4040 ..... Læs mere

YouSee More ændres for NYE kunder

Forfatter: Bjarne Andersen

2. juni 2021

YouSee More bliver til “Internet, tv og mobil med faste fordele” for NYE kunder

 

YouSee meddeler:

Den 2. juni 2021 ændrer vi vores fordelskoncept YouSee More, fordi vi fremover ønsker at fokusere på de fordele, der relaterer sig til vores kerneprodukter: internet, tv og mobil.

Det betyder, at medlemmer og beboere pr. 2. juni ikke længere får ekstra valgfrie fordele, når de vælger nye produkter og samler deres produkter hos os. I stedet får man en række faste fordele med internet, tv og mobil, der hænger naturligt sammen med det produkt, man har valgt. Fordelene er dem, der allerede i dag benyttes af flest kunder.

Med YouSee Mobil får man fx YouSee Musik, ingen dataforbrug på YouSee-apps, mulighed for 5G-speed på Danmarks bedste mobilnetværk for 6. år i træk.

Med YouSee Tv kan man fx se sin underholdning overalt med YouSee Tv & Film-appen, og der følger masser af ekstra underholdning med, som man kan streame før alle andre. Har man en YouSee Tv-boks, får man også YouSee Premiere.

Med YouSee Bredbånd får man fx en sikkerhedspakke, der beskytter mobil, tablet og pc og en af markedets bedste wi-fi-routere med i prisen.

Medlemmer/beboere, der har adgang til vores fordelskoncept YouSee More, beholder de ekstra valgfrie fordele og kan skifte fordele ligesom i dag.

Fra 2. juni gælder det fortsat at medlemmer/beboere med adgang til fordelskonceptet:
– Ved opsigelse af ét eller flere produkter mister de tilhørende YouSee More-fordele.
– Ved skift fra et ældre produkt til et salgsaktivt produkt (gældende portefølje på internet, tv, mobil) mister de tilhørende fordele og får de faste fordele, der relaterer til vores kerneprodukter.

Eksempel
Kunde har internet, tv og mobil=5 YouSee More-fordele. Kunden opsiger det ene produkt og mister derved 2 fordele. Kunden har nu to produkter, der giver adgang til 3 YouSee More-fordele.

Følgende regler gælder ligeledes fra 2. juni for medlemmer/beboere med adgang til fordelskonceptet:
– Ved skift af tv-pakke fra fast tv-pakke til Bland Selv eller Bland Selv til fast tv-pakke giver tv-pakke ikke adgang til ekstra fordele, og man mister evt. tilhørende YouSee More-fordele.
– Ved skift af teknologi mellem dsl, fiber og coax mister man de tilhørende fordele, og får de faste fordele, der relaterer til kerneprodukterne.

Eksempel
Kunde har internet og tv på dsl=3 fordele. Kunden skifter fra dsl til coax og får nu de fordele, der følger kerneproduktet internet og tv

Andre nyheder…

Nyheder

Online med Anders And

Lær om sikkerhed på internettet med Anders And & Co. Børns digitale liv begynder tidligt, så der er behov for...

Nyheder

Yousee med B&O lyd

YouSee kombinerer Danmarks største underholdningsunivers med lyddesign fra Bang & OlufsenNu styrker YouSee...