VIGTIGE KONTAKTNUMRE: Problemer med TV-signalet, Tlf.: 7587 2144 | Problemer med Bredbånd el. Telefoni, Tlf.: 7070 4040 ..... Læs mere

Ekstra TV til medlemmer af Jellingnet

Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud

Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.

Endnu en førende streamingtjeneste bliver nu tilgængelig for YouSee’s kunder, når Prime Video fra i dag er en del af tv- og streamingudbuddet i YouSee Play-universet. Streamingtjenesten fra Amazon har med ugentlige kampe fra Premier League, populære titler som Ringenes Herre: Magtringene, Reacher og LOL: Den der ler sidst allerede godt tag i danskerne og gør nu Danmarks største underholdningsunivers endnu større.

Alt sport samlet hos YouSee
Med Prime Video som en del af YouSee Play-universet kan den sports- og fodboldinteresserede dansker nu få adgang til al den populære sport og særligt fodbold, der er tilgængelig på skærmen: Om det er adgang til hele Premier League, UEFA Champions League, UEFA Europa League, UEFA Conference League, 3F Superligaen, La Liga og Serie A, eller sportsnyheder og debatprogrammer på Viaplay Sport News.

”Med tilføjelsen af Prime Video har vi sat det stærkeste hold af tv-kanaler og streamingtjenester, så vi kan tilbyde Danmarks mest attraktive sportspakke. Vi er stolte af, at vi er den eneste udbyder i Danmark, der kan levere alle de store sportsbegivenheder og endda på en måde, så vores kunder løbende kan sammensætte deres tv- og streamingudbud, så det passer med sportskalenderen,” siger Christian Morgan.

Fuld fleksibilitet med alle de største og mest populære streamingtjenester
Lanceringen af Prime Video gør YouSee til den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark, der kan tilbyde Disney+, Max, Netflix, Viaplay, SkyShowtime, TV 2 Play og Prime Video i ét samlet underholdningsunivers. Med YouSee Play får kunderne ikke blot adgang til det bredeste udvalg af de mest eftertragtede streamingtjenester – de får også fuld fleksibilitet til at skræddersy deres underholdning præcis efter deres behov. YouSee Play giver mulighed for nemt og hurtigt at skifte mellem tv-kanaler og streamingtjenester, så kunderne altid har adgang til det indhold, der passer bedst til dem.

Hvad koster det at få Prime Video:

Hvis du har YouSee Play koster det 5 point

Hvis du har den gode gamle BlandSelv pakke koster det 4 point

Fakta:

  • Streamingtjenesten Prime Video er tilgængelig fra den 19. marts, og kan findes i YouSee Play og Bland Selv.
  • Med YouSee Play får kunderne frit valg til tv og streaming i Danmarks største underholdningsunivers. Man bruger point til at vælge tv-kanaler og streamingtjenester efter behov, og betaler kun for det, man har lyst til at se. Løsningen giver fuld valgfrihed og fleksibilitet, hvor kanaler og streamingtjenester nemt kan skiftes ud igen. Læs mere om YouSee Play her: yousee.dk/shop/tv/yousee-play

Læs mere om Prime Video her: yousee.dk/prime

Andre nyheder…