VIGTIGE KONTAKTNUMRE: Problemer med TV-signalet, Tlf.: 7587 2144 | Problemer med Bredbånd el. Telefoni, Tlf.: 7070 4040 ..... Læs mere

 

YouSee opgraderer streamingtilbud med Disney+ 

         

Siden lanceringen af Disney+ i september 2020, har danskere med et abonnement på Disney+ kunne nyde en bred vifte af verdensklasseindhold fra Star Wars og Marvel såsom The Book of Boba Fett og Eternals, såvel som gamle og nye klassikere fra Disney og Pixar, herunder for eksempel den seneste blockbuster-klassiker Encanto, og generel underholdning under Star, såsom de nyeste sæsoner af Grey’s Anatomy, den roste musikdokumentarserie The Beatles: Get Back og den nye hitserie Pam & Tommy.

Disse og mange flere bliver snart tilgængelige for YouSee-kunder, når et nyt samarbejde mellem Nuuday og The Walt Disney Company Nordic, åbner op for, at YouSee-kunder i løbet af marts kan inkludere Disney+ i deres abonnement.

”Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde Disney+ til YouSee’s mange kunder og give dem nem adgang til tusindvis af film og serier fra Disneys verdensklassestudier. Vi har længe samarbejdet med Nuuday, og jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med dem gennem disse helt nye tilbud til kunderne,” siger Hans van Rijn, SVP og Country Manager, The Walt Disney Company Nordic and Baltic.

Med det nye samarbejde udvider YouSee yderligere sit markedsledende fleksible underholdningstilbud, Bland Selv, hvor danskerne selv kan sammensætte en pakke bestående af deres yndlingstv-kanaler og -streamingtjenester. Med Disney+ som en del af Bland Selv kan YouSee nu tilbyde danskerne adgang til de fem største streamingtjenester i Danmark – Netflix, TV 2 Play, Viaplay, Disney+ og HBO Max.

”Langt størstedelen af os ser både tv- og streaming i løbet af en uge. Med Bland Selv får man som kunde mulighed for at gøre netop dette på en nem og intuitiv måde. Tilføjelsen af Disney+ i Bland Selv er en klar styrkelse af vores tilbud, og vi glæder os til – som de første i Danmark – at kunne give vores kunder adgang til store titler som Turning Red, The Mandalorian og The King’s Man,” fortæller Christian Morgan, CEO hos YouSee.

YouSee Bland Selv kunder kan tilvælge Disney+ som del af deres abonnement fra marts måned.

Om Disney+

Disney+ er det dedikerede streaminghjem for film og serier fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic sammen med The Simpsons og meget mere. På udvalgte internationale markeder inkluderer det også det nye, generelle underholdningsindholdsmærke, Star. Streamingtjenesten fra The Walt Disney Company, Disney+ er en del af Disney Media & Entertainment Distribution-segmentet. Tjenesten tilbyder reklamefri streaming sammen med en stadigt voksende samling af eksklusive originalt indhold, herunder spillefilm, dokumentarer, live-action og animerede serier og indhold i kort form. Med hidtil uset adgang til Disneys lange historie med utrolig film- og tv-underholdning er Disney+ også den eksklusive streamingtjeneste for de nyeste udgivelser fra The Walt Disney Studios. Og gennem Star tilbyder den det seneste fra 20th Century Studios, Disney Television Studios, FX, Searchlight Pictures og mere. For mere, besøg disneyplus.com, eller find Disney+-appen på de fleste mobile og tilsluttede tv-enheder.

Om YouSee Bland Selv

Med Bland Selv fra YouSee får du en Grundpakke med de mest populære tv-kanaler, og på toppen af den kan du frit vælge mellem mere end 50 tv-kanaler og 12 populære streamingtjenester – bl.a. Netflix, TV 2 PLAY, Viaplay, HBO Max og snart også Disney+. Du blander selv din pakke og kan nemt skifte, når du får lyst til at prøve noget nyt. Det tager det kun et par minutter. Og vælger du noget nyt, kan du altid udskifte det igen efter 30 dage.

Pin It on Pinterest